En søndag på Amager opføres ved skolefest På hotel Skarridsø holder Jyderup Realskole i dag og i morgen den årlige skolefest. Eleverne opfører den velkendte Vaudeville "En søndag på Amager" under instruktion af lærerinde, fru Møller og lærer Kyhnæb. Kulisserne til forestillingen har lærerne og eleverne selv lavet. Begge aftener slutter med bal. Forestillingen begynder kl. 191 Stor succes Jyderup Realskole skolefester lørdag og søndag aften blev stor succes. Begge aftener var hotel Skarridsø's sal fyldt til sidste plads, og der vil blive et pænt overskud til formålet: Skolens rejsefond Skolebestyrer Valdemar Hansen bød velkommen, hvorefter tæppet gik for den udødelige Vaudeville "En søndag på Amager". Kulisser og interiør var malet af lærerinde, frk. Møller og nogle elever. Det var fint præsteret. Fru Møller og lærer Kyhnæb stod for instruktionen. De optrædende var: Lis kruhöffer, Jens Olesen, Ole Sørensen, Mona Fast, Niels Jentoft-Olsen, Finn Nielsen, Palle Prahl, Ole Olsen, Ole Kaalund, Ole Larsen og Preben Jensen samt flere elever, som var piger og karle. Der blev spillet med stor indlevelse i hver eneste rolle, af flere endda så strålende, at en talentspejder burde have set dem. De mange dejlige melodier blev sunget smukt, og aktørerne formåede at genskabe hele Amager stemningen. Hertil bidrog naturligvis, at de optrædende var i originale dragter, hjemforskrevet til festen. Bifaldet var larmende og velfortjent, og der var mange fremkaldelser. Lis Francks Orkester havde sørget for inciterende mellemaktsmusik og spillede efter tæppefald op til den årligt tilbagevendende og festlige skolemarch, hvorefter der var fornøjeligt bal2 |